Praktikant

Roesgaard & Partners søger praktikanter to gange årligt. Vores praktikanter er enten i gang med en uddannelse til finansøkonom/controller eller finansbachelor.

Du vil under dit praktikophold arbejde med revision, regnskab og skat og få lov til at omsætte teori til praktiske færdigheder, samtidig med at du vil blive klogere på, hvordan hverdagen ser ud i revisionsbranchen. Du afslutter praktikforløbet med en rapport, der tager udgangspunkt i dit forløb hos os. Dine arbejdsopgaver varierer, og du får lov til at sætte dit eget præg på dem.

Via vores mentor-mentee-ordning bliver du tilknyttet din egen mentor, du kan sparre med, og som hjælper dig med at få et lærerigt praktikforløb. Når du starter, har vi en uddannelsesplan klar til dig, så du med det samme får et overblik over hele forløbet. Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med fagligt dygtige medarbejdere og et godt socialt miljø. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-Manager Charen Lizbeth på mail cln@roesgaard.dk