Betroet medarbejder svindler for 111 millioner kr.

Kunne det være sket i en privat virksomhed?

Socialstyrelsen har ansvaret for at administrere tilskuddene fra satspuljerne, der afsættes til at hjælpe samfundets mest udsatte borgere på tværs af de enkelte ministerier. Den pågældende medarbejder havde mulighed for at oprette fiktive projekter samt ændre i bevillingerne for aktuelle projekter.

I en privat virksomhed ville dette svare til, at hun havde adgang til at bogføre, oprette projekter samt besvare korrespondance med virksomhedens kunder. Forhold, der ikke isoleret set giver mulighed for at svindle.

Desuden havde hun som superbruger adgang til administrationens kreditormodul med mulighed for at ændre i bankkontooplysninger. Med denne adgang kunne hun indsætte sin private bankkonto i de fiktive projekter eller i de projekter, hvor hun havde meddelt tilskudsmodtagerne et lavere beløb end det, de reelt have fået tildelt. Når pengene var overført til den private konto, kunne hun dække over det ved at ændre bankkontooplysningerne tilbage igen. Adgangen til kreditormodulet gav således mulighed for at få svindlen udbetalt.

I en række private erhvervsvirksomheder er der betroede medarbejdere, der både kan bogføre og har adgang til at ændre i debitor- eller kreditormodulerne.

Har vi set det før?

Beløbsmæssigt er sagen ekstraordinær, men sagen er ikke speciel.

Vi har tidligere set tilfælde, hvor der er indberettet for lidt i moms til SKAT, hvorefter en betroet medarbejder har overført differencen til sig selv.

Svindlen blev først opdaget, når SKAT kom på kontrolbesøg, eller revisoren eller andre faldt over, at momsen blev hævet med to beløb i banken. Dette selvom den betroede medarbejder sikrede sig, at bogføringen af betalingen skete i ét beløb, og banken naturligvis var afstemt.

Godkendelse og kontrol

For efterhånden en del år siden var der forskel på en original faktura og en fotokopi. I dag skelnes der ikke mellem original og kopi, herunder kopi sendt pr. e-mail i pdf-format. En hel naturlig udvikling, men problemet er, at fotokopier i dag kan scannes ind i de fleste kopimaskiner. Herefter kan de ændres og udskrives igen. Det er i praksis ikke muligt at vurdere, om en faktura er et originalt dokument eller en tilrettet kopi.

En betroet medarbejder har derfor rig mulighed for at fremstille fiktive fakturaer eller kontrakter. Med adgang til at bogføre kan de fiktive beløb overføres til kreditormodulet, og er medarbejderen superbruger, er svindlen mulig.

I takt med udviklingen er det derfor nødvendigt at sikre sig reel funktionsadskillelse. I en række erhvervsvirksomheder kan det derfor blive nødvendigt at indskrænke de betroede medarbejderes muligheder, og det er langt fra givet, at økonomimedarbejdere eller it-ansvarlige skal være superbrugere med fri adgang til alle systemer.

Er den aktuelle sag speciel?

Som sagen er fremstillet i pressen, er den teknisk set lige efter bogen og ikke specielt kompliceret.

Man kan helt naturligt blive forarget over, at en betroet medarbejder vælger at berige sig på bekostning af samfundets svageste, men svindel opstår, når muligheden foreligger. Det gælder også i private erhvervsvirksomheder, hvor ledelsen har fuld tiltro til betroede medarbejdere.

Det specielle i denne sag er måske, at man som 64-årig ikke stopper noget før, når det er gået godt i 16 år, og man er lykkedes med at svindle for 111 millioner kr.