CSR i små og mellemstore virksomheder

Hvad handler CSR om?
Dybest set handler CSR om, hvordan virksomheder lever op til en række etiske og moralske samfundsmæssige krav, og virksomheder kommunikerer dette til en bred kreds med det formål på sigt at få gennemført seriøse adfærdsændringer. Disse er lønsomme og meningsfyldte, da kunder og medarbejdere lægger mere og mere vægt på at handle med og arbejde for virksomheder, der opfører sig ordentligt. Det giver et bedre ry hos kunder og øger stolthedsfølelsen hos medarbejdere. CSR kan således anvendes både til at differentiere virksomheden i forhold til virksomhedens konkurrenter og som led i arbejdet med almindelig omkostningsreduktion.

Fra lovgivers side er retningen klar: ”Årsrapporten for flere og flere virksomheder indeholder en mere sammenhængende redegørelse eller en mere integreret rapportering om hele virksomhedens værdiskabelse.”

Alt dette måske fordi en række samfundsproblemer ikke alene kan løses af den offentlige sektor, men kun i et offentligt privat samarbejde.

Nuværende regler om rapportering af samfundsansvar
Det er frivilligt for små og mellemstore virksomheder i regnskabskasse B og C mellem, om de ønsker at arbejde med samfundsansvar, og de har ingen forpligtelse til at redegøre for dette samfundsansvar.

For større virksomheder i regnskabsklasse C stor (med balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal heltidsansatte på mere end hhv. 156 mio. kr., 313 mio. kr. og 250) er der pligt til at redegøre for samfundsansvar f.eks. i ledelsesberetningen eller på selskabets hjemmeside. Dattervirksomheder er fritaget, hvis moderselskaber redegør for samfundsansvar på vegne af hele koncernen, og dattervirksomheder henviser hertil i ledelsesberetningen.

Samfundsansvar er i de nuværende regler defineret til at omfatte miljø- og klimamæssige forhold, sociale forhold, medarbejderforhold og menneskerettigheder, anti-korruption og bekæmpelse af korruption samt diversitet. Hertil kommer krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn efter særskilte regler.

Det vil sige, at virksomheder i regnskabsklasse C stor skal oplyse om deres politikker for samfundsansvar, hvordan politikkerne omsættes til handling og resultaterne heraf. Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses. 

Revisor skal afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og omtale eventuelle væsentlige fejl og mangler i forhold til lovgivningens krav.

Skærpede regler om rapportering af samfundsansvar
Fra 1. januar 2018 er det ikke længere nok blot at skrive i ledelsesberetningen, at virksomheden ikke har politikker for samfundsansvar, da kravene for virksomheder i regnskabsklasse C stor skærpes. Blandt de vigtigste krav kan følgende fremhæves:

• Virksomheder skal beskrive virksomhedens forretningsmodel.

• Definitionen af samfundsansvar omfatter miljø- og klimamæssige forhold, sociale forhold og medarbejderforhold, menneskerettigheder, anti-korruption og bekæmpelse af korruption samt diversitet, herunder bl.a. måltal og politikker for det underrepræsenterede køn.

• Virksomhederne skal efter ”følg-eller-forklar-princippet” forklare, hvorfor virksomheden eventuelt ikke har politikker på hvert af de anførte områder, jf. ovenfor. 

• Der skal oplyses om både politikker, handlinger, risici og resultater. Det vil sige, at virksomhederne skal oplyse om deres politikker for samfundsansvar, hvordan politikkerne omsættes til handling og resultaterne heraf. Desuden skal de væsentligste risici i relation til virksomhedens forretningsaktiviteter oplyses.

• Der skal oplyses om de processer, som virksomheden anvender for at identificere områder, hvor virksomheden påvirker samfundet negativt, og hvorledes virksomheden forsøger at håndtere/reducere den negative påvirkning – hvis altså virksomheden anvender sådanne processer.

• Ikke-finansielle nøgletal, som virksomheden benytter, skal oplyses*. Når der oplyses herom i virksomhedens årsrapport, kan virksomheden med fordel gennemgå de kombinationer af finansielle og ikke-finansielle nøgletal, som med rimelighed gør en forskel for regnskabslæser, og som dermed pr. definition er væsentlige.

• Det præciseres, at der for hvert politikområde skal oplyses om, hvilke resultater der er opnået som følge af arbejdet med samfundsansvar, samt forventningerne til arbejdet fremover.

Se yderligere omkring lovkravene til CSR på Erhvervsstyrelsens hjemmeside www.samfundsansvar.dk, hvor der bl.a. er cases med små og mellemstore virksomheders erfaringer med CSR.

Hvordan skal små og mellemstore virksomheder bruge CSR?
Selvom det er frivilligt for små og mellemstore virksomheder i regnskabskasse B og C mellem, om de ønsker at arbejde med samfundsansvar, kan arbejdet i forhold til visse kunde- og medarbejdersegmenter mv. måske alligevel være en fordel.

Hvordan kommer man så i gang med CSR på en strategisk og systematisk måde?

1. Udform politikker på følgende fem områder:
   • miljø- og klimamæssige forhold
   • sociale forhold og medarbejderforhold
   • menneskerettigheder
   • anti-korruption og bekæmpelse af korruption
   • diversitet

2. Identificer styrker, svagheder, muligheder og risici inden for de fem områder og få politikkerne til at hænge sammen med virksomhedens strategi. Produceres der et ”grønt” produkt, kan man lægge vægt på disse egenskaber, og hvorledes disse hjælper i et bredere perspektiv, f.eks. hvis produktet er med til spare energi i dets anvendelse eller lign. Ligeledes vil egne energibesparelser være et vigtigt målepunkt. Der vil oftest også være penge at spare her.

3. Oplist risikoen for negative samfundspåvirkninger på hver af de fem områder og forsøg at vurdere, hvordan de afledte effekter heraf på virksomhedens drift og omdømme kan/vil vise sig. Er man f.eks. i en branche med højere risiko for arbejdsulykker, vil dette være et oplagt rapporteringsområde.

4. Anvend finansielle og ikke-finansielle nøgletal til at styre virksomhedens indsats omkring samfundsansvar.

5. Brug alle de teknologimuligheder, der er til rådighed, for at skabe en bedre ledelsesrapportering

Det vigtigste er at få afdækket virksomhedens væsentligste CSR-risici, der kan understøtte virksomhedens strategi; dvs. at finde frem til nogle få væsentlige fokusområder og nøgletal og udarbejde konkrete og ambitiøse handleplaner for forbedringen af disse og anvende disse, således disse passer ind i virksomhedens samlede fortælling over for omverdenen. 

Når den løbende ledelsesrapportering med både finansielle og ikke-finansielle nøgletal herefter ligger til gennemgang, er det vigtigt, at ledelsen er opmærksom på, at de finansielle nøgletal er i orden, og at udviklingen i de ikke-finansielle nøgletal er vigtigere end målet.
* Eksempler på ikke-finansielle nøgletal

Miljø- og klimamæssige forhold

• Forbrug af el, vand og andre ressourcer samt mål om reduktion heraf, herunder ved genbrug
• Udledninger af CO₂ og drivhusgasser mv.
• ISO-certificering
• Miljømærkede produkter

Sociale forhold og medarbejderforhold

• Arbejdsulykker
• Sygefravær
• Medarbejderomsætning
• Medarbejdertilfredshed

Menneskerettigheder

• Kontroller af leverandørers overholdelse af samarbejdsaftaler mv.
• Bidrag til lokalsamfundet
• Håndtering af persondata

Anti-korruption og bekæmpelse af korruption

• Code of conduct (god opførsel)
• Resultat af kvalitetskontrol/smiley-ordninger
• Hvidvaskforanstaltninger, herunder holdning til f.eks. kontantbetalinger og skatteunddragelse

Diversitet

• Antal ansatte kvinder og mænd opdelt på ledelsesniveau
• Antal ansatte med uddannelsesplaner
• Antal ansatte med nedsat funktionsevne eller i samarbejde med jobcenteret

Ring til Roesgaard og hør, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed i gang med CSR-udviklingen.