Et generationsskifte handler både om kolde tal og varme følelser

19. januar 2021

Et generationsskifte handler både om kolde tal og varme følelser

Nicholaisen A/S i Hørning blev grundlagt i 1993 af Niels Nicholaisen. I 2009/10 overlod Niels roret til sønnen Jesper og Thomas Biehl, der kom til som ny medejer.

Virksomheden leverer rådgivning, service og automatiske anlæg til producenter af køkkener, møbler, gulve, vinduer og døre. Som kunde hos Roesgaard gennem 15 år var det naturligt at rådføre sig med sin revisor, da generationsskiftet skulle gennemføres.

“Når man samarbejder med Jens og Søren Roesgaard, får man hurtigt fornemmelsen af, at de er dygtige til deres håndværk – og at de er parate til at gå den ekstra mil for dig og din virksomhed. For os er de mere end revisorer. De har en personlig kontakt ind i vores virksomhed, og de tager os i hånden i alt, hvad vi gør,” siger medejer Jesper Nicholaisen.

Hør hvordan Jesper Nicholaisen, oplevede samarbejdet med Roesgaard, da han overtog roret efter sin far i videoen her:

Et svært generationsskifte

Når den ældre generation skal overdrage sit livsværk, er det naturligt, at følelserne spiller ind, og at der er behov for ekstern sparring og rådgivning. Sådan var det også hos Nicholaisen A/S.

“Alle, der står over for et generationsskifte, ved, at det er med følelser. Vi brugte Roesgaard til at supportere os – ikke kun på den praktiske del, som var det mindste af det – det var langt mere de følelsesmæssige aspekter i forhold til, hvordan man gør tingene på en ordentlig måde. De stod os bi hele vejen igennem processen,” siger Jesper Nicholaisen og fortsætter:

“Mit bedste råd til andre, der skal gennem et generationsskifte, er, at man skal få det ordentligt planlagt og lægge en exit-plan med den afgående ejerleder. Sørg også for at få en rådgiver, der er tæt på, så du ved, at du bliver holdt i hånden,” siger Jesper Nicholaisen.

Kilde: Jesper Nicholaisen, ejer af Nicholaisen A/S

Læs mere om generationsskifte.