Aktionærlån

Ulovlige aktionærlån skal indberettes til SØIK

Erhvervsstyrelsen anser etablering af ulovlige aktionærlån for at være en strafbar lovovertrædelse. Revisor skal derfor ikke kun omtale de ulovlige lån i påtegningen, men nu også indberette dem til SØIK (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet) – endda uden at kunden får det at vide.

Selskaber må hverken yde (eller stille sikkerhed for) lån til ledelsen, kapitalejerne eller disse nærtstående.


*Problem, da ulovligt aktionærlån

Der gælder dog enkelte undtagelser. Som hovedregel må datterselskaber foretage udlån til moderselskabet. Selskaber må også have debitortilgodehavender fra almindelig samhandel, så længe samhandlen foregår som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Desuden kan selskaber under visse betingelser foretage udlån på sædvanlige markedsvilkår inden for de frie reserver, herunder som lovlig selvfinansiering.

»Selskaber må hverken yde eller stille sikkerhed for lån til ledelsen, kapitalejere eller disse nærtstående.«

Påtegningen
Opstår der et ulovligt aktionærlån, kan der også opstå et ledelsesansvar. Dette skal revisor oplyse om i påtegningen, hvis der er tale om ”et ikke uvæsentligt forhold”.

Begrebet ”ikke uvæsentlige forhold” erstattede for nogle år siden ”ikke bagatelagtige forhold”, der efter praksis betød 5-10 t.kr. Dermed blev beløbsgrænsen, for hvilke ulovlige aktionærlån revisor skal nævne i påtegningen, løftet. Problemet var bare, at reglerne blev uklare, hvorfor praksis fortsat er, at revisor omtaler små ulovlige aktionærlån ved revision og udvidet gennemgang af årsrapporter.

Indberetningen til SØIK
Den 4. november 2019 offentliggjorde Erhvervsstyrelsen forskellige svar om bl.a. indberetning efter hvidvaskloven, herunder vedrørende revisors pligt til at foretage indberetninger til SØIK, hvor der kan være mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.

Et af svarene var, at hvis revisor konstaterer, at en kunde har udbetalt et ulovligt aktionærlån til ledelsen, kapitalejerne eller disse nærtstående, vil midlerne være opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og der skal derfor ske indberetning til SØIK.

Indberetningen skal ske uanset størrelsen af det ulovlige aktionærlån, og uanset om lånet efterfølgende er tilbagebetalt eller skattemæssigt berigtiget.

Alle ulovlige aktionærlån, der eksisterede eller er opstået efter den 4. november 2019, skal således indberettes til SØIK af selskabets revisor. Indberetningspligten gælder, uanset om revisor foretager revision, udvidet gennemgang eller yder assistance til selskabet.

Så der er ikke så meget at gøre, men hvordan undgås ulovlige aktionærlån så fremadrettet?
Vi anbefaler generelt de af vores kunder, der er i risikogruppen for at få ulovlige aktionærlån, at etablere en buffer, der kan eliminere risikoen – f.eks. ved at hovedaktionæren foretager en større engangsindbetaling til selskabet eller måske ikke hæver hele den beskattede løn eller alt udbyttet. På den måde kan der etableres en buffer mod ulovlige lån.


*Fint, da buffer mod ulovligt aktionærlån

Desuden bør eksisterende eller ulovlige aktionærlån, der alligevel opstår, bringes til ophør hurtigst muligt.

Ring til Roesgaard & Partners og hør, hvordan et ulovligt aktionærlån fikses. 


Michael Mortensen
Partner
Mobil 42147436
mmo@roesgaard.dk

Roesgaard & Partners

Sønderbrogade 16, 8700 Horsens

+45 75 62 99 99

revisor@roesgaard.dk

Vi tager forbehold for fejl og mangler i vores gengivelse af lovgivning mv. og påtager os intet rådgiveransvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner.
Følg os på Linkedin